Bevidst kompetente netværk
KONKORDIA tilbyder både INTEGRERINGSÅR samt MASTER netværk og INSPIRATIONSAFTENER.
I alle 3 netværk vil du mødes med ligesindede, men fokus er lidt forskelligt:
INTEGRERINGSÅR
HNLP og NLP er redskaber, der bør bruges dagligt - både privat og professionelt. Her taler vi om specifik personlig udvikling ved brug af værktøjerne.
Som de fleste nye redskaber og handlemønstre, kræver de fokus og bevidst træning, før du bliver først bevidst kompetent og siden tager dem med dig som en ubevidst kompetence, hvor du som det naturligste i verden bruger redskaberne i din hverdag.
Med HNLP/NLP INTEGRERINGSÅRET ønsker jeg at skabe rum til at implementere disse kompetencer, så de bliver en naturlig del af din hverdag. Du får mulighed for at gøre udviklingen helt personlig og blive støttet undervejs, hen mod FANTASTISK. Det kan både være privat og professionel udvikling.
Deltagelse på INTEGRERINGSÅRET forudsætter at du har gennemført HNLP/NLP Business Practitioner-uddannelsen.
MASTER netværk
Når du er nået hertil, så er HNLP og NLP allerede en høj grad af dine daglige værktøjer. I MASTER netværket arbejder vi med at øge den personlige udvikling hen mod fantastisk og læringen om vores udvikling og trivsel. På den måde smitter det både af indeni og udenpå og vil skabe succes for både dig og dine omgivelser.
Med HNLP/NLP MASTER netværket ønsker jeg at skabe udvikling, så du bliver i stand til at trives og udvikle dig helt fantastisk. Vi arbejder her med de høje niveauer af Enneagrammet, som er den højeste udvikling af trivsel. Vi får det FANTASTISK.
Deltagelse på MASTER netværket forudsætter at du har gennemført HNLP/NLP MASTER Business Practitioner-uddannelsen.
INSPIRATIONSAFTENER
Intention: Skabe rammerne for en masse udvikling, uden det skal være et fastlagt forløb. Vi tager det fra gang-til-gang, så alle kan være med, og du får noget godt ud af det, selvom du ikke kan være med hver gang.
Mål: Du kan bringe HNLP og NLP endnu mere ind i din hverdag, både med nogen der kender stoffet, og ved at invitere nogen, du godt kunne tænke dig at tale HNLP/NLP-sprog med fremover.
Strategi: Vi mødes månedligt med et tema for aftenen og ser hvor det bringer os hen. Jeg forestiller mig hvor godt det bliver, og det er du også velkommen til 😊
Adfærd: Du møder op på Låsbyvej 15 den første torsdag i hver måned og stiller nysgerrige spørgsmål og kommer evt. med relevante problemstillinger fra dit eget liv.
Målgruppe: Alle der er nysgerrige på personlig udvikling samt deres venner og bekendte.
“At tilegne sig nye redskaber er en proces.
At implementere dem i hverdagen og bruge dem dagligt er en færdighed.”
Troels Brink
Din facilitator
Underviser og facilitator er Troels Brink. Troels er kendt for sin unikke evne til at føre mennesker gennem udviklingsprocesser, der gør dem i stand til at lede sig selv og andre på højeste niveau.
Han ved alt om at kæmpe den ulige kamp, der opstår, når man stræber efter at gøre det så godt, man overhovedet kan – men desværre med afsæt i gamle overbevisninger og ubevidste livsstrategier. Troels har den særlige værktøjskasse, der skal til for at erstatte uhensigtsmæssige mentale blokeringer med nye, meningsdrevne og værdibaserede mønstre.
Troels Brink